Behandlinger: 

Fyldninger | Rodbehandling | Tandudtrækning | Parodontosebehandling | Pardontal kirurgi |  Kroner/broer | Implantater | Bideskinner | Tandblegning

Fyldninger:

Har man fået hul afhænger behandlingen af, hvor stort cariesangrebet er. Hvis hullet ikke er for dybt, kan det klares med en fyldning. Først borer man det syge væv væk og herefter fyldes hullet med en fyldning, der matcher tandens farve. Der tilbydes bedøvelse til alle behandlinger.

Der laves primært plastfyldninger og ingen sølvamalgamfyldninger.

Rodbehandling:

Der kan være flere grunde til, at man skal rodbehandle en tand. Behov for rodbehandling opstår oftest i forbindelse med, at et hul er så dybt ind til nerven, så bakterier trænger ind og giver betændelse i nerven. En rodbehandling kan også blive nødvendig, hvis der tidligere har været et dybt hul i tanden, og fyldningen derfor ligger tæt på nerven, eller hvis tanden har været udsat for et slag (traume). Hos kronebehandlede tænder, kan nerven i sjældne tilfælde gå til grunde, og bakterier kan efterfølgende invadere det døde væv.

En rodbehandling er tandlægens metode til at behandle en nerve- eller rodspidsbetændelse. Der kan ikke udstedes garantier for, at behandlingen altid lykkes, eller at der ikke opstår komplikationer efter behandlingen. Alt efter tandens tilstand og hvilken behandlingsmetode, der anvendes, lykkes den optimalt udførte rodbehandling i 80 – 95 % af tilfældene.

Tandudtrækning:

Hvis en tand ikke står til at kunne reddes, så kan man blive nødt til at trække den ud. Det kan fx være p.g.a. stort cariesangreb, parodontose eller tandfraktur. Der er også nogle tænder, man må fjerne med operation.

Parodontosebehandling:

Har man dybe tandkødslommer, skal der udføres parodontosebehandling. Først vil der foretages en parodontal undersøgelse, for at klarlægge sygdommens omfang. Behandling af parodontose består primært af at eliminere bakterierne i tandkødslommerne. Det gælder både på klinikken og i forhold til hjemmetandplejen. Derfor er instruktioner også en vigtig del af behandlingen. På klinikken vil der udføres grundig manuel rensning af tandkødslommerne. Behandlingens varighed og pris afhænger af, hvor udbredt sygdommen er. Det efterfølgende forløb er også en vigtig del af parodontose behandlingen. Derfor anbefales det at man kommer regelmæssigt hver 3-4. måned til kontrol.

Pardontal kirurgi:

Virker den konventionelle behandling ikke optimalt, kan kirurgi komme på tale. Det kræver en hel optimal mundhygiejne.

Kroner/broer:

Når en fyldning ikke længere kan holde sammen på tanden, det kan fx være pga revner eller større afknækkede dele af tanden, så må man sætte en krone på tanden, for at bevare tanden. Der bruges metalkeramiske kroner, som er dansk produceret.

Det hænder at man mister en tand. For at erstatte den manglende tand, kan man lave en bro, hvis nabotænderne er stærke nok.

Implantater:

Har man mistet en tand, kan man også få lavet et implantat. Dette laves i samarbejde med en kæbekirurg.

Bideskinner:

Har man tendens til at tænderskæren og tandpres, kan det være hensigtsmæssigt at få lavet en bideskinne. Den er med til at aflaste tænderne så de ikke slides unødvendigt. Stort slid kan give følsomme tænder og svække tændernes styrke.

Tandblegning:

På klinikkerne foretages der kun hjemmeblegning. Hvis tandlægen vurderer at kriterierne for tandblegning er opfyldt, er der mulighed for tandblegning til hjemmeforbrug.

Ud over ovenstående behandlinger foretages der også forebyggende behandlinger. Disse består af fluorpensling af begyndende huller, følsomme tandhalse, instruktioner, rensning/skylning af helt/halvt frembrudt visdomstand.