Kære Patient

 

Vi er meget glade for at kunne meddele, at vi pr. 1/6-2023 har ansat Tandlæge Christina Holm, som fremover vil overtage Tandlæge Nasim Shiripour’s patienter.

Christina har arbejdet som Tandlæge i privat praksis i Maribo og har derudover arbejdet i Børne- og ungdomstandplejen i Stevns Kommune. Christina har god erfaring i alle typer behandlinger, og hun har haft en del at gøre med omsorgspatienter med større behandlingsbehov. Derudover har Christina erfaring med kirurgi på unge og patienter med tandlægeangst.

Hun glæder sig til at møde jer, og vi håber, I vil tage godt imod hende.

Siden august 2022 har vi haft Lone Meyer, vores Tandplejer, til at tage sig af kontroleftersyn og det har fungeret utrolig godt. De fleste af jer har allerede mødt Lone, og vi vil gerne takke jer for, at I har taget så godt imod hende. Lone vil fortsat møde jer, når I kommer til Fokuseret undersøgelse som hidtil, mens Christina og undertegnede vil stå for de årlige Statuseftersyn og behandlinger.

 

Med venlig hilsen

 

Tandlæge Tanja Lauest